Aileen Wuornos

Wuornos' far, Leo Pittman, var en sociopatisk barnemorder, der tilbragte tid på psykiatriske hospitaler gennem hele hendes barndom og til sidst blev dræbt i fængslet. Da hun var fire, blev hun og hendes bror sendt til at bo hos deres bedsteforældre. I sine teenageår boede hun på et hjem for ugifte mødre, droppede ud af skolen og blev prostitueret. Hun blev arresteret mange gange for væbnet røveri, checkforfalskning og biltyveri.

Wuornos blev udnævnt til "Amerikas første kvindelige seriemorder" i 1991. Hun levede på gader og moteller og dræbte mænd, der samlede hende op i vejkanten. Hun hævdede, at mordene blev begået i selvforsvar, at mændene forsøgte at forgribe sig seksuelt på hende. Mellem 1989-1990 myrdede hun mindst syv mænd.

I 1992 modtog hun seks dødsdomme og blev henrettet med en dødelig indsprøjtning i 2002. Hendes sidste ord var: "Jeg vil bare gerne sige, at jeg sejler med klippen, og jeg kommer tilbage ligesom Independence Day, med Jesus 6. juni. Ligesom i filmen, med det store moderskib og det hele, så kommer jeg tilbage."

Wuornos solgte rettighederne til sin historie næsten umiddelbart efter anholdelsen, hvilket fik medierne til at røre på sig. Der blev lavet mange dokumentarfilm om hendes liv, og den populære film Monster (2003) .