Fundet af blod i en sag åbner op for en miniundersøgelse inden for undersøgelsen. Dette skyldes, at en efterforsker først skal afgøre, om der er begået en forbrydelse. Det er vigtigt at afgøre, om der er begået en forbrydelse, fordi tilstedeværelsen af blod ikke nødvendigvis betyder, at der nogensinde har været en forbrydelse. Denne afgørelse skal træffes i en sag, hvor en person er meldt savnetDet fundne blod kan derefter testes og se, om det tilhører offeret; hvis blodet tilhører offeret, er der en mulighed for, at der er begået en forbrydelse, og at sagen kan ændre sig. Blodbeviser spiller også ind i kriminalsager. Blod fundet på bladet af en kniv kan betyde, at der blev begået en forbrydelse, og at nogen blev stukket ned - men det kan ogsåSelvom der kan være tale om en forbrydelse, hvor nogen er blevet stukket, skal det fastslås, at der er begået en forbrydelse med den pågældende kniv. Den røde substans, der er blevet fundet, testes. Først testes blodet for at afgøre, om det er blod, og derefter om det er menneskeblod. Når substansen er blevet testet, og det er blevet fastslået, atdet er blod, og det er menneskeblod, kan det afgøres, om blodet kommer fra offeret eller den mistænkte. Blodspor indsamles ikke kun fra våben, men kan også indsamles fra gulvet eller andre overflader på et gerningssted. Dette blod testes også for at afgøre, om blodet kommer fra offeret eller den mistænkte.
Udover testning bruger efterforskere blodpletters mønstre til at afgøre, om der er begået en forbrydelse. Der er forskellige typer af blodpletters mønstre, som en efterforsker kigger efter, disse mønstre er som følger:
Se også: John Wayne Gacys malerkasse - Information om forbrydelser- Dråbepletter/mønstre - blodplettede mønstre, der opstår på grund af tyngdekraften, der virker på flydende blod.
Se også: Michael Vick - Information om kriminalitet- Blod drypper ned i blod
- Stænket (spildt) blod
- Projiceret blod (med en sprøjte)
- Transferpletter/mønstre - Et transferblodpletmønster opstår, når en våd, blodig overflade kommer i kontakt med en overflade, der ikke er blodig. Med denne type mønster kan en del af eller hele den oprindelige overflade genkendes, f.eks. et helt eller delvist skoaftryk.
- Blodsprøjtemønstre - Blodsprøjtemønstre opstår, når en eksponeret blodkilde udsættes for en påvirkning eller kraft, der er større end tyngdekraften (internt eller eksternt).
- Castoff - Et blodpletmønster, der opstår, når blod frigøres eller kastes fra en blodig genstand i bevægelse.
- Slag - en blodplet, der opstår, når en genstand rammer flydende blod.
- Projiceret - Et blodpletmønster, der opstår, når blod frigives under tryk - f.eks. arteriesprøjt.
Efterforskerne kigger også efter følgende blodpletter:
- Shadowing/ Ghosting - Når der er et tomt rum eller "tomrum" i sprøjtet. Dette indikerer, at der var en genstand i vejen.
- Swipes og Wipes - Swipes opstår, når blod på en overflade bliver smurt ud. Wipes opstår, når en blodig genstand stryges mod en overflade.
- Udåndingsblod - Blod, der hostes eller pustes ud. Dette indikeres af et tåget mønster, der ligner resultater af højhastighedssprøjt.