Doktor Edmond Locard var en retsmediciner, der populært blev betragtet som "Frankrigs Sherlock Holmes". Locard blev født i Saint-Chamond den 13. november 1877 og studerede medicin i Lyon. Hans interesser forgrenede sig efterhånden til at omfatte videnskab og medicin i juridiske spørgsmål. Han begyndte sin professionelle karriere med at assistere Alexandre Lacassagne Locard blev til sidst partner med antropologen Alphonse Bertillon Han var kendt for sit system til at identificere forbrydere ud fra deres kropsmål. Under Første Verdenskrig arbejdede Locard for den franske efterretningstjeneste som retsmediciner. Han identificerede årsagen til og stedet for soldaters død ved at analysere deres uniformer. I 1910 gav politiet i Lyon Locard mulighed for at oprette det første laboratorium til efterforskning af forbrydelser, hvor han kunneanalysere beviser fra gerningssteder i et tidligere uudnyttet loftsrum. I løbet af sin levetid skrev Locard mange publikationer, hvoraf den mest berømte er hans serie på syv bind, Traité de Criminalistique (Traktat om kriminalistik).

Locard betragtes som en pioner inden for retsmedicin og kriminologi. Han udviklede flere metoder til retsmedicinsk analyse, som stadig er i brug. Han bidrog med betydelig forskning i daktylografi Locard mente, at hvis der kunne findes tolv sammenligningspunkter mellem to fingeraftryk, så ville det være nok til en positiv identifikation. Dette blev vedtaget som en foretrukken metode til identifikation frem for Bertillons metode med antropometri .

Locards mest berømte bidrag til retsmedicinsk videnskab er i dag kendt som "Locards udvekslingsprincip" Ifølge Locard "er det umuligt for en forbryder at handle, især i betragtning af forbrydelsens intensitet, uden at efterlade spor af sin tilstedeværelse". Det betyder, at når en person begår en forbrydelse, efterlader vedkommende et spor af sig selv på gerningsstedet, samtidig med at vedkommende tager noget fra stedet, når han eller hun forlader det. Moderne retsvidenskab klassificerer dette fænomen som sporbeviser.

Locard fortsatte med at forske i retsmedicinske teknikker indtil sin død den 4. maj 1966.