Al Capone blev født i 1899 i Brooklyn, New York. Efter at have forladt skolen i sjette klasse tilbragte han sin tid som bandemedlem i to bander: Brooklyn Rippers og Forty Thieves Juniors. Efter at have arbejdet som udsmider endte han med at arbejde for en mand ved navn Johnny Torrio. Da Torrio inviterede Capone med til Chicago i 1920, sagde Capone ja. Sammen begyndte de to at arbejde for Big Jim Colosimos bande,udnyttede forbuddet ved at distribuere ulovlig spiritus.

Colosimo blev myrdet og efterlod den højtstående Torrio som chef. Denne ordning varede dog ikke længe. I 1925 blev Torrio offer for endnu et mordforsøg. Svækket af dette bad Torrio Capone om at blive den nye chef. Capone, karismatisk som han var, var vellidt blandt mændene, som kaldte ham "The Big Fellow".

Med Capones hjælp lykkedes det dem at udvide deres industri så meget, at Capone endda vovede sig ud i legitime investeringer med en farvefabrik. Han opbyggede et skræmmende ry for sig selv, og langsomt, men sikkert, eliminerede han og hans bande deres rivaler.

Den 14. februar 1929 var Al Capones bande en del af det, der nu er kendt som Sankt Valentins-massakren, hvor syv mænd, der arbejdede for Capones rival, Bugs Moran, blev dræbt.

Den 17. oktober 1931 blev Capone idømt 11 års fængsel for skatteunddragelse. Dommen begyndte i Atlanta, hvor det lykkedes ham at manipulere magthaverne med et lager af kontanter. Denne opførsel skaffede ham en tur til Alcatraz, hvor han afsonede mere end fire år. I 1939 blev han løsladt, og i 1947 døde han af syfilis.