Eliot Ness var en agent for Chicagos forbudsbureau På det tidspunkt var alkohol blevet forbudt af det 18. forfatningstillæg, men spritsmuglerne så det som en mulighed for at sælge alkohol ulovligt med stor fortjeneste. En af de mest berygtede spritsmuglere under forbudstiden var gangsteren Al Capone, hvis rivalisering med Ness nu er legendarisk.

Ness fandt Capones evne til at unddrage sig retfærdighed rasende og udviklede en personlig vendetta mod ham. Ness ville med vilje modarbejde Capone; han overtog engang alle Capones dyre biler og paraderede dem ned ad gaden, så hele Chicago kunne se dem. Dette gjorde kun Capone vred. Det siges, at Capone forsøgte at få Ness dræbt flere gange. Selvom Capone til sidst blev arresteret, var detMen Ness fik alligevel, hvad han ville have - sigtelsen for skatteunddragelse var nok til at holde Capone bag tremmer resten af livet.

De urørlige

Under sin ubarmhjertige jagt på Al Capone samlede Eliot Ness en gruppe agenter, som offentligheden kendte som The Untouchables. Navnet kom fra en artikel i Chicago Tribune. Her stod der, at Capone havde forsøgt at bestikke Ness' mænd til at lade hans forbrydelser passere, men at de havde nægtet. Derefter helligede gruppen sig til at afsløre Capones operationer og sabotere hans planer. De fandt en af hansDe urørlige talte altid med pressen, når de havde gjort fremskridt mod Al Capone, så inden længe blev hele landet fascineret af De urørlige og deres forsøg på at fælde Capone.

Med al den omtale, De urørlige fik, er det ikke så mærkeligt, at medierne kastede sig over deres historie. Filmen De urørlige blev udgivet i 1987 med overvejende positive anmeldelser. Filmens rollebesætning bestod af nogle af Hollywoods mest populære skuespillere, herunder Kevin Costner som Eliot Ness, Robert De Niro som Al Capone og Sean Connory som Ness' partner Jimmy Malone. Selvom filmen kan være fremragende fra et underholdningsperspektiv, indeholder den adskillige historiske unøjagtigheder. Sean Connerys karakter Jimmy Malone gjorde ikkeCapones retssag om skatteunddragelse er også meget mere dramatisk i filmen; i virkeligheden jagtede Ness ikke Al Capones kompagnon Frank Nitti op på retsbygningens tag for derefter at skubbe ham af. På trods af disse afvigelser fra historien var filmen meget populær, og det lykkedes den at bringe Eliot Ness tilbage i den amerikanske offentligheds fokus årtier efter hans død.