Doc Holliday blev født af Alice og major Henry Holliday den 14. august 1851. Han voksede op med sine to forældre og en adopteret forældreløs mexicansk dreng ved navn Francisco Hidalgo. Familien flyttede til Georgia, hvor John studerede sprog. Hans mor døde, da han var femten, og hans far giftede sig igen tre måneder senere.

John søgte accept i samfundet og fulgte i fodsporene på sin velmodtagne fætter Robert Holliday, som grundlagde Pennsylvania College of Dental Surgery, og søgte sin DDS.

Doc opdagede snart, at han havde fået tuberkulose af sin mor, før hun døde, og lægerne rådede ham til at forlænge sin levetid noget i et tørrere klima, så han tog til Dallas. Da sygdommen gjorde Doc ude af stand til at arbejde, måtte han finde en ny måde at tjene til føden på.

Han begyndte at spille, men indså, at dette erhverv var ustabilt, så han sørgede for at beskytte sig selv: en seksløber og en kniv.

Den 2. januar 1875 kom Doc op at slås med en saloonvært. I 1876 kom Doc igen op at slås og dræbte en soldat. Det blev hurtigt efterfulgt af en efterforskning. Doc vidste, at hans skæbne ville blive forfærdelig, hvis han blev fanget, og flygtede.

Senere vender han tilbage, men møder den prostituerede "Big Nose" Kate og Wyatt Earp, US Deputy Marshal, som er fungerende sherif. Wyatt jagter en forbryder ved navn Rudabaugh og kommer til Holliday for at få oplysninger. Han og Wyatt bliver venner.

Holliday blev kun involveret i otte skyderier i sit liv, på trods af sit ry. Det mest berømte af disse var Gunfight at the OK Corral i 1881.

Doc Holliday mødte sin endelige skæbne efter på en eller anden måde at have snydt døden indtil da, og døde fredeligt af tuberkulose i 1887.