Texas mod Johnson var en skelsættende højesteretssag, der blev afgjort i 1988 af Rehnquist-domstolen. Sagen forsøgte at løse spørgsmålet om, hvorvidt vanhelligelse af et amerikansk flag var en form for tale, der var beskyttet under First Amendment-retten til ytringsfrihed.

Sagen kom for Højesteret, efter at Gregory Lee Johnson, en indbygger i Texas, brændte et amerikansk flag i protest mod præsident Reagans regeringspolitik ved Republikanernes nationale konvent i Dallas, Texas, i 1984. Dette var i strid med en lov i Texas, der forhindrede vanhelligelse af et ærværdigt objekt - herunder amerikanske flag - hvis handlingen sandsynligvis ville opildne andre til vrede. På grund af denneTexas' lovgivning blev Johnson dømt til et års fængsel og en bøde på 2.000 dollars. Texas Court of Criminal Appeals omstødte Johnsons dom, og derfra gik sagen videre til højesteret.

I en 5-4-afgørelse fastslog domstolen, at Johnsons afbrænding af det amerikanske flag faktisk var en form for udtryk (kendt som "symbolsk tale"), der var beskyttet under First Amendment. Domstolen anså Johnsons handlinger for at være rent udtryksfuld adfærd, og at bare fordi nogle mennesker blev stødt af det budskab, som Johnson præsenterede, betød det ikke, at staten havde myndighed til atDomstolen sagde i sin udtalelse: "Hvis der er et grundlæggende princip, der ligger til grund for First Amendment, er det, at regeringen ikke kan forbyde udtrykket af en idé, blot fordi samfundet finder selve idéen stødende eller ubehagelig." Domstolen bemærkede også, at hvis den skulle bestemme, at denne type tale ikke var beskyttet, ville det også gælde for handlinger, der er beregnet til atvise respekt for ærværdige genstande, som når et flag brændes og begraves, efter at det er blevet slidt. Domstolen fastslog derfor, at den ikke kan diskriminere, hvornår det er passende at brænde et flag, udelukkende baseret på synspunkt.

Den dissenterende dommer Stevens mente dog, at sagen var blevet afgjort forkert, og at det amerikanske flags unikke status som symbol på patriotisme og national enhed vejede tungere end vigtigheden af at kunne deltage i "symbolsk tale." Derfor kunne (og burde) regeringen forfatningsmæssigt have lov til at forbyde flagafbrænding.

For at høre de mundtlige argumenter fra sagen, klik her.